Browsed by
Kategori: Regnskoven

Regnskoven: Støt op om verdens klimafremtid

Regnskoven: Støt op om verdens klimafremtid

Der er mange ting i verden, som optager mig. Det er alt fra jura, erhvervspolitik, arbejdsmarkedspolitik og økonomiske politikker. Men en af de ting, der står mig absolut mest på sinde, er klimapolitik. Jeg mener, det er ufatteligt vigtigt, at vi sammen støtter op om at bevare klimaet. På den måde bliver det også rart for vores børn og børnebørn at leve i samme verden, som vi lever i. Og der er specielt et område af klimaet, som har min største opmærksomhed – nemlig regnskoven. Den er under pres, og det, synes jeg, er en skam. Der er rigtig mange eksperter og undersøgelser, der peger på, at klimaet er utrolig afhængig af vores regnskov. Faktisk kalder mange regnskoven for verdens lunger, fordi de mener, at hele regnskoven simpelthen trækker vejret på baggrund af os. Den suger al den CO2, vi udleder, ind, og ud kommer frisk og for os mennesker brugbar ilt. Det er en skøn transformation. Ydermere er regnskoven fyldt med unikke plantearter og dyr, som i mange tusinde år har haft deres hjemstavn i regnskoven. Deres hjem vil jeg ikke se blive ryddet, blot fordi nogen skal dyrke landbrug og derfor brænde store områder af regnskoven ned for at få mere plads. Du kan her læse mere om regnskoven

 

 

Er der ikke noget, som du kan gøre? Hvor er jeg glad for, du spørger. Og jo, det er der selvfølgelig. Du kan støtte op om de mennesker, der kæmper deres livs kamp for at bevare den regnskov, som vi alle sammen holder af og har set på fjernsyn, siden vi var helt små. Du kan støtte ved at handle på webshops, som har det såkaldte regnskovscertifikat. På den måde hjælper du med at give penge til dem, der kæmper den vigtige kamp, og i fællesskab står vi meget stærkere i kampen for at bevare regnskoven.